GRÅ STÆR
Behandling hos Scandinavian Eye Center
2. Operation første øje (typisk få dage efter forundersøgelsen)
3. Kontrol efter operation af første øje (1-5 hverdage efter operationen).
4. Operation af andet øje (indenfor 4 uger efter operation af første øje)
5. Kontrol efter operation af andet øje (1-5 hverdage efter operationen)
Ved forundersøgelsen udmåler vi først dit syn. Derefter tager vi en række målinger af dine øjne. Umiddelbart inden undersøgelsen vil du blive dryppet med nogle øjendråber, som udvider pupillen, fordi det gør det lettere at undersøge øjet ordentligt. Derudover informerer vi om det videre forløb, selve operationen og om den efterfølgende kontrol.
Dagen før operation skal det øje, som skal opereres dryppes. Dette foregår hjemmefra. Der skal dryppes med to typer øjendråber, som fås på apoteket. På selve operationsdagen, bliver øjet dryppet med lokalbedøvende øjendråber på klinikken.
Forskellige linser alt efter behov og ønsker til synet
Som udgangspunkt opdeles linser til øjet i enkelt- og flerstyrkelinser. I fagtermer kalder vi det henholdsvis monofokale og multifokale/trifokale linser. Både enkelt- og flerstyrke linser fås med og uden korrektion for bygningsfejl.
Enkeltstyrkelinsen har den fordel, at den giver et rigtigt godt kontrastsyn og et krystalklart “billede”. Fordi enkeltstyrkelinser kun har en given styrke, skal man tage stilling til, om det er afstandssynet eller læsesynet, man ønsker at optimere. De fleste vil derfor stadig have brug for læsebriller efter operation med enkeltstyrkelinser. Af og til er der også stadig brug for afstandsbriller.
Hos optikeren kan man købe “briller med glidende overgang”. I vores verden kalder vi det flerstyrkelinser. Denne linse gør det muligt at se klart på både nær, mellem og lang afstand. Brugen af flerstyrkelinse kræver ofte lidt længere tilvænning end enkeltstyrkelinser. Nogle mennesker kan have svært ved at vænne sig til overgangen mellem de forskellige styrker. Flerstyrkelinser er endnu ikke en del af behandlingstilbuddet i det offentlige sundhedssystem. Derfor vil operation med disse linser kræve fuld egenbetaling eller hel/delvis betaling via sundhedsforsikring eller Sygeforsikringen Danmark.
Har man bygningsfejl, findes der både enkelt- og flerstyrkelinser, som korrigerer for dette. Denne type linse kaldes en “torisk” linse. Disse linser er en del dyrere end standard enkeltstyrke linser, og der kræves flere målinger og mere afklarende samtale før lægen ved, om linsen kan anbefales.
Efter nogle givne kriterier kan toriske linser være en del af det offentlige sundhedssystems behandlingstilbud.
Alle patienter, som skal have udskiftet deres linse i øjet, bliver nøje undersøgt og får en grundig samtale med lægen. På den måde får vi afdækket alle muligheder og ønsker. Det, tror vi på, giver det bedste resultat.
Efterstær
Lad det være sagt med det samme. Vi får alle grå stær. Nogle får det bare tidligere end andre eller i mindre grad. Grå stær er næsten altid aldersrelateret og udtryk for en tilstand, hvor linsen i stigende grad bliver uklar. Synet bliver sløret eller opleves svækket, og der kan komme problemer med at læse mindre bogstaver og se fjernsyn. Derudover kan man opleve gener i form af blænding fra lyskilder som gadebelysning og billygter. Jo ældre man bliver, og især når man er over 65-70 år, er der øget sandsynlighed for, at man har brug for at blive opereret for grå stær. Operation for grå stær er den hyppigst udførte øjenoperation i Danmark. En øjenlæge kan forholdsvist let stille diagnosen for grå stær ved undersøgelse af linse og nethinden i øjet med mikroskop. Grå stær kan udelukkende behandles kirurgisk. Grå stær operationen er et kortvarigt og ambulant udført kirurgisk indgreb, hvor den uklare linse udskiftes med en kunstig linse.